Mountainbike Blekinge Weekend

kr. 1,375.00kr. 1,875.00

Weekendtur i Blekinge
Oplev noget af det bedste mtb-terræn kun 2 timer fra København!

Vi viser dig nogle af de bedste spor og ruter, der passer til det niveau, du er på.
På turene bliver der også tid til at hygge, snakke cykler og dagens oplevelser omkring bålet eller måske en tur i sauna eller hottub?
Se mere på MountainbikeRejser.dk 

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Blekinge i Sydsverige byder på et super terræn til mountainbike – kun 2 timer fra København!
Her finder du et kuperet og udfordrende terræn med mange klipper, sten og kun meget lidt mudder, som vi ellers er vant til fra de hjemlige skove.

Vi holder et tempo, så alle med en vis fysisk form kan følge med (alle kommer selvfølgelig med hjem!).
Undervejs vil vi også snakke lidt om træning og bla. lave lidt teknik øvelser og evt prøve lidt forskellige intervaltyper afhængig af interessen.
Har du ekstra meget energi, tager vi gerne en hurtig tur før aftensmaden, hvor pulsen bliver banket rigtig i vejret!
Udgangspunktet er vores kursuscenter hvor flere af sporene ligger lige uden for døren.

Indhold
Turene er primært for dig der har kørt mountainbike før og godt vil ud på de bedste spor uden at skulle bruge tid på at lede efter dem først – mange vil også godt lære mere om teknik, træning og udstyret.

Begge dage vil  vores guider vise dig rundt i det fantastiske mountainbike terræn Blekinge byder på.
I løbet af weekenden vil der også være mulighed for en mindre del undervisning i mountainbike teknik.
Teknik undervisningen vil normalt blive lagt ind i mindre blokke og ellers som tips og tricks undervejs på turen afhængig af interesse og behov.
Bemærk weekendturene er ikke lagt op til at være teknik kurser, hovedvægten ligger på at få kørt en masse super sprøde spor.

Ønsker du mere teknik undervisning kan du tage med på vores Mtb-Teknik hold og/eller en af vores Teknik Weekend Blekinge, hvor der er mere tid til tekniktræning.

Vi køre typisk 40 – 60 km per dag, hvoraf godt halvdelen vil være på singletrack, resten på mindre grusveje og stier.
Det giver ca. 5-6 timer effektiv cykling per dag.

De fleste af disse ture afholdes i weekender, men på opfordring har vi også lagt flere hold ind på hverdage. Typisk er det torsdag til fredag.

Priser
kr. 1375,00 med egen cykel
kr. 1875,00 inkl. cykel og hjelm – Husk at booke cykel hvis det ønskes!
Vi stiller med alt nødvendigt udstyr.
Overnatning i eget telt ved vores Blekinge Mtb-Center, hovedmåltider fra lørdag frokost til søndag frokost er inkl.
Læs mere om det praktiske her
På vores Facebook side kan du finde en masse billeder fra vores mtb ture i området

Yderligere information

Mtb Blekinge weekend

d. 16. til 17. marts 2024, d. 27. til 28. april 2024, d. 23. til 24. maj 204, d. 15. til 16. juni 2024, d. 3. til 4. august 2024, d. 31. august til 1. september 2024, d. 14. til 15. september 2024, d. 26. til 27. oktober 2024, d. 16. til 17. november 2024

Egen Mountainbike

Egen mountainbike, Ønsker at leje mountainbike

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Mountainbike Blekinge Weekend”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *