Om OutdoorPlay.dk

OutdoorPlay.dk - dit sikre valg til gode oplevelser
Siden 1988 har vi holdet ture og kurser i forskellige regi.
Kvalitet, Sikkerhed og Gode Oplevelser har altid været nøgleord for os.

OutdoorPlay er i dag den ledende udbyder af Friluftsture og kurser for enkeltpersoner, grupper, virksomheder, klubber med hovedvægten inde for sportsgrene som:

  • Havkajak
  • Klatring
  • Telemark
  • White water kajak
  • Mountainbike
  • Kano
  • AdventureSport

Dertil kommer et stort udbud af andre friluftsaktiviteter som:

Virksomhedsarrangementer, teambuliding, skoler, klubber, institutioner m.m.

OutdoorPlay.dk er stiftet og drives dagligt af Jakob Hertz som du også vil møde på mange af vores kurser og ture.
Vi har yderligere en stabil stab af rutinerede instruktører der alle brænder alle for de sportsgrene vi dyrker, og bruger det meste af fritiden, på at padle, klatre, stå på ski og den slags aktiviteter. Det betyder at vi kender de områder vi holder kurser i til bunds. Vi ved hvilke forholdsregler der skal tages de enkelte steder osv.

Dette er med til at give et bedre kursus og er meget vigtig for at sikkerheden kan opretholdes på det niveau vi ønsker.

Her kan du læse om vores historie inden for de forskellige aktiviteter.

Kontakt

OutdoorPlay.dk ApS, Frisersvej 20, 2920 Charlottenlund
Tlf. 31623131, e-mail: jakob@outdoorplay.dk
NB!! Der afholdes ikke kurser og arrangementer fra denne adresse og det er ikke muligt at træffe OutdoorPlay på denne adresse uden forudgående aftale, da vi ofte arbejder andre steder fra!

Klatring

Det var med klatring det hele begyndte tilbage i 1988. Her blev de første begynderkurser holdt på Kullen. Vinteren 1988-89 var Hemsedal på programmet med det første isklatrekursus.
Klatringen har udviklet sig meget i den tid. Fra at være en sport for de få - til en sport der er rigtig mange udøvere af i dag. Dette skyldes i høj grad den lette tilgang til sporten de mange klatrevægge har givet. Jakob Hertz byggede i øvrigt sin første klatrevæg i et kælderværelse helt tilbage i 1983. Men der skulle dog gå nogle år (1990) og en uddannelse som bygningssnedker inden vi begyndte at tilbyde bygning af klatrevægge.

White water kajak

Trysilelven i Norge en kold september 1993 var udgangspunkt for det første FarOut kursus i white water. På det tidspunkt var white water stort set ukendt i Danmark. Men vi var heldige at møde en fyr fra Peru (Luis Verau) der var instruktør fra USA.
I årende der fulgte kom der stadig flere white water kurser på programmet.
Fra 1997 kom Frankrig også på programmet over vores white water destinationer. Således at vi i dag kan tilbyde et meget alsidigt udbud af kurser og ture på alle niveauer. Fra begynderen der aldrig har siddet i en kajak til den meget rutinerede padler.ge.

Havkajak

I foråret 1995 satte vi første gang havkajak på programmet, som de første af "vores slags" i Danmark. Selv om det i dag kan lyde underligt, var der dengang meget få der kendte til havkajakker og hvad de kunne. Det betød at de første år med havkajak blev et langt træk, med at fortælle om denne fantastiske turform.
Fra 1998 er det imidlertid gået rigtig stærkt med havkajak - så vi i dag har én ansat der i hele sæsonen, stort set ikke laver andet end at undervise på vores havkajak kurser.

Mountainbike

Tilbage i 1994 kom mountainbike første gang med i kursusprogrammet. Det var med weekendture til Söderåsen i Skåne og en enkelt tur til Norge.
Vi var dog nok lidt for tidligt ude, så det blev kun til 2 sæsoner i første omgang. I årene der fulgte har mountainbike dog været en del af vores firmature og team arrangementer. Siden 2004 har mountainbike også været en del af vores adventureture og fra 2008 kom der igen egentlige mountainbike ture på programmet. Denne gang med ture i de hjemlige skove, ved vores kursuscenter i Blekinge samt ved vores faste SommerCamp i Sydfrankrig og efterårsture ved Nice

Telemark

Hemsedal og telemark hører sammen.
Fra 1989 har vi haft vores Telemarksamling netop i Hemsedal. Vi er med tiden blevet lidt mere luksuøse, fra små primitive hytter et stykke ude for Hemsedal over luksushytter ved Hemsedal skicenter. De første år var vores "Telemarktræf og Kursus", som de hed dengang, en tur hvor vi overnattede i snehuler. Dette skabet senere grundlaget for vores Fjeldtelemark kursus, hvor fjeldskiløbet og telemark under fjeldforhold der er i fokus. Efter 18 sæsoner i Hemsedal er vi nu rykket sydpå til Alperne, hvor vi de senere år har haft franske Chamonix som base. Seneste skud på stammen er vores skibestigningskursus.

Kano

Ganske kort efter vores opstart med klatring og telemarkskiløb, kom kano også med i vores kursusudbud.
Det var særligt Martin Sparvath der bl.a. efter flere lange ture i Canadas Nordvest territorium, der  havde ansvaret for disse kurser.
Vi havde i mange år flere kurser på Mörrumsåen og enkelte foskurser på større vand.
De sidste par år har white water kajakkerne overtaget en stor del af interessen for fosserne, men kano udgør stadig en væsentlig del på flere af vores arrangementer. Lige som vi fra tid til anden holder foskurser for grupper.

Virksomhedsarrangementer

Flere virksomheder har fået øje på den gevinst det er for arbejdspladsen at medarbejderne kender hinanden bedre. Vi har derfor jævnligt arrangeret ture for rigtig mange virksomheder.
Fra 1995 er der også kommet flere egentlige team building arrangementer på programmet, hvor vi bl.a. har et nært samarbejde med konsulenten Ole Bloch, samt et bredt udbud af dagsaktiviteter, rundt i de danske skove og strande, med "skovtursprægede" aktiviteter, hvor det mest er nogle gode og sjove oplevelser det handler om, til korte kurser.