FamilieCamp

DKK 1,845.00DKK 3,445.00

Klatring, Whitewater, Vandring og Mountainbike på samme uge – En forrygende og aktiv ferie
FamilieSport ugen i Frankrig giver dig en fantastisk mulighed for, sammen med dine børn, at lege, hygge og prøve en masse spændende aktiviteter.
Endda i de mest perfekte omgivelser – De franske alper.
Hvad sagde deltagerne 2018

Ryd
Varenummer (SKU): N/A Varekategori:

Beskrivelse

Børn i alle aldre er velkommen.
Hele området er en fantastisk legeplads for både for børn og voksne og allerede fra omkring 5 år vil børn kunne være med på de fleste aktiviteter bortset fra whitewater kajak hvor de skal være omkring 10 år eller ældre.
Har du store børn (over 15-16 år) er der også massere af udfordringer for dem på FamilieUgen og det er perfekt hvis de også godt vil lave forskellige aktiviteter.
Det kan også være en idé at melde store børn til en ren whitewater kajak begynderuge eller måske mtb ugen, hvis de godt vil fordybe sig i en enkelt sportsgren, eller ikke “gider” at være sammen med deres små søskende hele tiden.
Du kan se nogle billeder fra vores ture i 2018 her 

FamilieSport ugen holdes i 2019 i ugerne 29 og 30. (d. 14. til d. 19. juli og d. 21. til 26. juli)
Der er massere ting at lave i området, så turen kan fint forlænges et par dage, hvis I gerne vil ud og lave noget på egen hånd i området. Her vil I naturligvis også kunne benytte vores SommerCamp.

Priser
Voksne kr. 3445,00
Børn under 18 år kr. 1845,00
Du kan dele betalingen op med 50% ved booking og 50% senest 30 dage før turens start. Dette skal blot oplyses ved tilmeldingen.

Praktisk info
Inkl. i prisen er aktiviteter fra mandag til fredag fra kl. 9.30 til ca. kl. 16.00 med vores danske instruktører samt alt nødvendigt udstyr til aktiviteterne.
Mad er ikke inkluderet i prisen, men deltagere kan frit benytte faciliteterne på vores Camp. Her er køkken med gasblus, grill, køleskabe samt spisetelt med borde og bænke.
Mandag og fredag aften arrangerer vi fællesmiddag for dem der har lyst. Dette afregnes på dagen.

Overnatningsmuligheder (bestilles separat via link herunder)
Overnatning i eget medbragt telt ved vores Camp (inkl. i prisen)
Har du ikke telt kan det lejes hos os.
4. personers familietelte med ståhøjde mod tillæg på kr. 800,00 per telt,
2-3 personers bjergtelte mod et tillæg på kr. 400,00 per telt.
Campinghytte på campingpladsen til 4 personer kr. 3950,00. ( forbehold for ledige hytter)
Hotel ca 1½ km fra Campen. I delt dobbeltværelse kr. 1250,00 per person, 4 personers familierum 3180,00 for  værelset. (forbehold for ledige værelser)

Endelig kan du naturligvis også selv sørger for booking af anden overnatning. I så fald skal vi blot have besked om dette i forvejen og prisen vil være den samme som hvis du overnatter i eget telt på Campen.

Programmet for turen
Vi mødes på Campen søndag aften hvor vi sikre os at alle er kommet godt på plads, snakker om programmet og hjælper med hvad der måtte være af praktiske spørgsmål.

Mandag til fredag vil der være aktiviteter fra kl. 9.30 til sidst på eftermiddagen.

Vi holder dog en god frokostpause, så vi kan have alle med.
De fleste dage laver vi 2 forskellige aktiviteter, fx padle whitewater kajak (eller evt rafte med de mindste) om formiddagen og cykler en tur om eftermiddagen, eller cykler af mountainbikespor (grusvej eller bil for de mindste) ud til et klatrefelt hvor den står på klatring og hygge indtil vi cykler en ny vej tilbage til Campen.
Afhængig af gruppen kan vi også tage på telttur med børnene ud i bjergene hvor vi tager af sted fra Campen efter frokost. Efter en kort vandretur kommer vi til lejrpladsen, hvor vi hygger, med mad fra bålet. Næste dag vandre vi tilbage til Campen hvor vi er ved frokost tid (voksne må godt komme med).
Efter dagens aktiviteter er der mulighed for at bade i søen, lege med vores kajakker, “stand up paddle” spille minigolf, øve sig i at gå på “slackline” eller …. mulighederne er mange, så man vil ikke komme til at kede sig.
På denne tur er børnene som udgangspunkt med på alle aktiviteter. Det betyder at vi tager hensyn til at vi har børn med, sørger for tid til leg, og ispauser mm.

Tilmeld dig 2 uger til sommerens kurser i Frankrig og få 15% rabat på begge uger!

Teknisk arrangør af turen er vores søsterfirma OutdoorTravel.dk ApS der er medlem af Rejsegarantifonden med nr. 3140

Yderligere information

Dato

Uge 29, uge 30

barn

,

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “FamilieCamp”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *